Opbevaring af din havkajak

Artikel om opbevaring af din havkajak

Når du skal have fundet en løsning til opbevaring af din havkajak i kortere eller længere tid ,er der nogle få hensyn som du med fordel kan tage.

Kajakken uanset om den er af plastic eller fibermateriale, eller om den skal væde uden- eller indenfor, bør opbevares uden luger på da fugt og væde der har fundet vej ned i rummene så har mulighed for at fordampe. Glemmer du at tage lugerne af, kan det være en noget uskøn oplevelse at tage kajakken i brug efter en kortere eller længere pause.

Skal kajakken ikke bruges i længere tid er det også en god ide altid at sørge for, at finneskyderen er ren og fri for sand, salt og snavs samt at skulle finneslangen med fersk vand. Den letteste måde at skulle finneslangen er ved at vende kajakken om så bunden vender opad. Tage lidt varmt vand og hælde ned i finnekisten og lade det løbe igennem slangen ned til finneskyderen. Du vil ofte kunne se der kommer lidt sand og snavs ud her. Rengør du ikke slangen, kan du i sjældne tilfælde risikere at wiren “gror fast” eller sætter sig, og ikke kan udløses.

Det er jo forskelligt hvad der er af muligheder for opbevaring af din havkajak, men de fleste enten lægger dem på jorden, på en buk eller hænger dem i stropper.

Lægger du dem på jorden er det bedst at lægge dem på siden på et par polstrede stolper til understøtning.

Lægger du dem på en buk den mest fordelagtige metode at lægge dem med dækket ned mod bukken (og bunden i vejret). Dels sker der ikke en mekanisk påvirkning (bule) i bundens køl og dels kommer der ikke skidt og støv ind i hverken cockpit eller luger.

Hænger du kajakken op i et par stropper har du den bedste og mest fleksible opbevaring og kan let vende og dreje kajakken som du ønsker. Samtidig fordeles trykket og belastningen på skroget over en større flade og du risikerer normalt ikke buler i kajakken.

Ved alle 3 muligheder er det vigtigt at du, hvis muligt, sørger for at trykfladen på din havkajak er ud for der hvor havkajakken vandtætte skot sidder indvendigt. På den måde mindsker du belastningen af skroget mest muligt.

Lad nu være med at pakke kajakken ind i presenning eller sætte et transportcover på cockpittet. Rigeligt med luft, tørt og fornuftigt opbevaret holder din kajak i rigtig mange år.

https://kajakgaarden.dk/k/kajakudstyr/transport-opbevaring/