Vinterroning i havkajak

Vinterroning i havkajak

Vinterroning

 

En tur i havkajak om vinteren er noget helt specielt og kan anbefales for alle der gerne vil opleve kystfriluftslivet under forhold, hvor der stort set ikke er andre end dig selv.

Kajakture om vinteren ER en stor oplevelse, men stiller også større krav til såvel kundskaber som udstyr.

I dette artikel vil jeg fortælle lidt om hvad du kan opleve derude om vinteren, hvordan du kommer igang, sikkerheden og valg og anvendelse af det rette udstyr.

 

Hvorfor vinterroning

De danske fjorde og kyststrækninger er befolket af lystsejlere, surfere, fritidsfiskere, vandskiløbere, badegæster  og nu senest også vandscooterentusiaster - bare ikke om vinteren. Og det i sig selv er nok til at retfærdiggøre en tur ud på vandet i ydersæsonen. 

Det samme farvand som du måske normalt oplever som trafikeret og overbenyttet kan, blot lidt udenfor den almindelige sommerperiode, opleves fra en helt anden og langt mere fredelig side. 

At ro kystnært i september og oktober, hvor skoven og kysten glider mere og mere over i efterårets farver er hver gang et smukt syn. Samtidig er luften kølig og frisk og vandet klart. En frostklar morgen hvor rimfrosten dækker kysten og du har det hele for dig selv er bestemt også en oplevelse værdig. Især når du møder et marsvin eller en spættet sæl lige ved siden af din kajak.

At komme igang med vinterroning er som sådan ikke særlig svært. Du skal blot gøre dig klart, at det stiller nogle flere krav til såvel dig selv, dem du ror sammen med, de sikkerhedsovervejelser i skal gøre jer inden i ror ud, og om det udstyr i har er anvendeligt til vinterroning. 

En forudsætning for overhovedet at begyndere at ro om vinteren er at man har nogle års års erfaring fra sommerroning og kender de basale selv- og makkerredningsteknikker. 

Er du en habil havkajakroer og kan dine ting, ja så er det med at få “tændt den lille kontakt” i hjernen på din romakker, der kaldes vinterroning.

Jeg vil ikke komme yderligere ind på redninger og redningsteknikker i denne artikel. Jeg vil dog ikke undlade at nævne at alt er lidt mere bøvlet, tager lidt længere tid og at det selvfølgelig er en væsentlig koldere oplevelse at være en tur i vandet i vinterhalvåret. Derfor SKAL du have styr på disse ting inden du tager afsted på tur. Det skal øves og gentages til det sidder - også i koldt vand.

  

Hvilket udstyr/påklædning?

Inden du tager ud på vandet er det et must at du selvfølgelig tjekker op på vejrudsigten. Vind, strøm og temperaturer har en altafgørende indvirkning på turens forløb. Og vejrudviklingen kan sagtens gøre at du allerede hjemmefra kan planlægge eller ændre en rute, eller i værste fald aflyse den tur du havde forestillet dig du skulle på.

Når vi overvejer hvilken påklædning vi som minimum skal have på, så er rutevalget med til at definere hvilket minimumskrav vi har til vores påklædning. 

Skal du f.eks. på en halvdagstur i kendt kystnært farvand sammen med en romakker, så kan det være ok med en våddragt og en ro-anorak. Eller omvendt, har du en våddragt og en roanorak som dit grundudstyr så kan det netop være, at den sikkerhedsmæssig forsvarlige tur skal være en halvdagstur i kendt farvand med din romakker.

Vil vi gerne have dig til at tænke aktivt over hvad du kan, med hvilket udstyr, og under hvilke forhold. Der findes ingen facitliste til vinterroning, men der er overvejelser der konkret skal gøres HVER gang.

Din påklædning bør være valgt ud fra en tanke om at en kæntring er en reel mulighed. Du skal altså klæde dig på, så du kan klare at ligge i koldt vand i en given periode. Alt efter omstændighederne, adgang til land, adgang til hjælp kan det enten være en våddragt eller en tørdragt. Det er derfor altid fornuftigt at klæde sig efter vandtemperaturen og ikke lufttemperaturen. 

Husk også på at vandet leder varmen væk fra kroppen ca. 20-25 hurtigere end luft. 

Det siger sig selv at ligger man i vand der er 4 grader varmt, så skal man ikke tøve alt for længe med at foretage sig noget for at ændre situationen. Uret tikker relativt hurtigt.

Der findes inden vidundermidler når det drejer sig om koldvandspåklædning. Uanset hvilken beklædningstype man vælger er det vigtigt at forstå, at man ikke kan undgå at det bliver koldt hvis man ligger i vandet, og at der over relativ kort tid sker en, ikke ubetydelig, temperatursænkning af kroppen. 

Din påklædning forhindrer ikke nedkøling men giver dig forholdsmæssigt mere tid til at reagere. Dette kan enten være mere tid til egen- eller makkerredning eller at du ved din påklædning giver redningsberedskabet tid til at fungere og nå frem inden du afkøles for meget.

Der er fordele og ulemper ved beklædningssammensætningen uanset om det er kombinationen af våddragt og ro-anorak eller løsningen med tørdragt.

Våddragten og anorakken er først og fremmest billigere i anskaffelse, kan bruges hele året da kombinationsmuligheden er mere fleksibel, bliver ikke “utæt” og er generelt ikke så sårbar overfor hård behandling da den jo ikke skal holde vandet ude. Samtidig er komforniveauet dog ikke så højt idet du selvfølgelig bliver våd hvis du falder i vandet mens du også let bliver våd af sved når du blot ror i din kajak. Våddragter er ikke åndbare.

Tørdragten er som regel lidt dyrere i anskaffelse, bruges efteråret, vinteren og foråret, er ikke så fleksibel i forhold til f.eks. udluftning, og mere sårbar overfor at blive utæt af slidtage eller spidse genstand. (kan dog lappes). Tørdragten udmærker sig ved at du ikke bliver våd på kroppen hvis du falder i vandet. Tørdragten isolerer ikke i sig selv som våddragten, men skal suppleres med varmt undertøj indenunder. F.eks. uldundertøj eller en heldragt i fleece. Nogle synes at tørdragtens manchetter i håndled og især halsen kan være ubehagelig at have på. Dette er dog ofte et spørsmål om tilvænning. Alle moderne tørdragter er åndbare.

Tørdragten er dog desværre ikke nogen ultimativ løsning. Du skal stadigvæk gøre dig nogle tanker om hvordan du ror i din tørdragt. F.eks. vil du ofte hvis du skal gøre fuldt brug af tørdragtens egenskaber, skulle ro med en noget lavere kraftudfoldelse for ikke at komme op og svede. Sveder du meget og bliver dit undertøj derfor vådt eller fugtigt, nedsættes den isolerende virkning hvis du skulle ligge i vandet. Vådt undertøj i en tørdragt i kold vand, er ikke nogen speciel behagelig oplevelse.

Ekstra pagaj, bugserline, nødraketter/blus, mobil i vandtæt hylster siger jo sig selv til denne type roning, men derudover er der alt efter turens længde og beskaffenhed en stribe udstyrsgenstande man med fordel kan/skal medbringe.

Et ekstra sæt tøj i en vandtæt pose er uundværligt skulle uheldet være ude. Nøjes ikke kun med undertøj men få også et isolerende samt et skallag med. Måske skal du vente i nogen tid på afhentning hvis du af en eller anden grund ikke kan ro videre. Sidder du og venter i vådt udstyr uden samtidig at have en aktivitet til at give dig lidt varme bliver det rigtig hurtigt en kold oplevelse.

Medbring også noget varmt at drikke, samt rigeligt med proviant. I stedet for den obligatoriske madpakke kan du prøve en nudelsuppe med fladbrød til frokost. Det smager fantastisk efter en kold formiddag på vandet, og giver dig varme og energi til også at klare eftermiddagen. Suppen kan du klare ved hjælp af det varme vand i din termokande men skal du have varmet brødet er du nødt til at have en pande og et stormkøkken med - men det er helt sikker besværet værd.

Når jeg selv tager afsted om vinteren, er det stort set altid det samme udstyr jeg bruger. Jeg varierer dog underbeklædningen og tilpasser min hastighed/kraftudfoldelse efter beklædningen, så jeg ikke kommer til at svede (for meget).

Min normale vinterudrustning ser sådan ud:

  • korte uldbenklæder (Smartwool)
  • korte uldundtrøje (Smartwool) eller langærmet net-uldundetrøje (Aclima)
  • heldragt i fleece (Palm)
  • kraftige uldsokker (Smartwool)
  • Tørdragt (Palm)
  • korte kraftige ankelstøvler (Nrs)
  • luffer med åbne håndflader for pagajkontakt (Palm)
  • hue i goretex med fleecefor og ørevarmere (Haglöfs)
  • svømmevest med lommer og fleecefor (Palm)

 

Derudover har jeg flere beklædningsgenstande i min kajak. I cockpitlugen eller dagslugen har jeg en vindsæk som jeg kan kravle ned i hvis jeg skal opholde mig længe i vandet, en neoprenhue og et par handsker der er helt vandtætte. Ekstraudstyret kan jeg tage på hvis jeg af en eller anden grund må forvente at ligge lidt længere i vandet eller turen skulle blive meget kold.

Jeg er ikke specielt kuldskær og har klaret mig fint med ovennævnte genstande i såvel Danmark om vinteren og Grønland i efteråret.

Som supplement til min fleecedragt har jeg yderligere den kortærmet fleecetrøje som jeg kan tage på hvis det skulle blive rigtig koldt, men et ekstra sæt langærmet undertøj vil også fungere fint.

Jeg bruger uldundertøj af flere grunde. Det kan stadig varme selvom det er fugtigt eller vådt. Er jeg afsted i flere dage/uger lugter det ikke (så) ilde som f.eks. syntetisk svedtransporterende undertøj der lugter grimt efter ganske kort tid.

Fleecedragten er fantastisk. En god kraftig dragt er med til at holde tørdragten lidt væk fra kroppen når man ligger i vandet og varmen ledes således ikke så hurtigt væk. Fleece er også god til at transportere sved videre ud i tørdragtens åndbare membran. Eneste ulempe er dog at når man tager fleecedragt og tørdragt af og på kan an blive temmelig statisk elektrisk. Iøvrigt er fleecedragten også fænomenal i teltet om aftenen - skulle det komme til overnatningsture.

Uldsokkerne er ligeledes fantastiske inde i sokken på tørdragten. Lunt og behageligt at have tørre og varme fødder en kold vinterdag. 

Der findes talrige muligheder for at skaffe sig lidt ekstra varme, og alt efter hvilken type men er, og hvor let man kommer til at fryse kan man gøre flere ting.

Den billigste metode er selvfølgelig at lave lidt legemsøvelser inden man sætter sig i kajakken. Så er kroppen igang med at afgive varme som bindes af dit mellemlag og skallag. 

En anden - lidt poppet - løsning er små puder der ved en kemisk reaktion mellem aktivt kul, metalspåner og luft afgiver varme i flere timer. Det fungerer udmærket men skal efter min mening kun bruges som nødudstyr. Kan du ikke holde varmen ved hjælp af den beklædning du anvender skal du ændre beklædningen eller blive hjemme.

 

Roning i is

Roning i isfyldt farvand er både spændende og udfordrende. Det er dog ikke helt ufarligt og som udgangspunkt en mere krævende øvelse end almindelig vinterroning. De seneste vintre i Danmark 2009, 1010 samt 2011 har budt på rige muligheder for at komme ud og ro i isfyldt farvand.

Inden du begiver dig ud i isfyldt farvand bør du sætte dig ind i hvor meget is der ligger i farvandet om det blot er skosser der driver forbi eller om der er ved at danne sig et islag i vandet samt hvilken tykkelse det måtte have.

Vind og strøm har betydning for hvor isen “flyttes” hen og således for hvor du kan sætte i, og hvor du kan komme op fra vandet igen. 

Hvis isen driver i en´ retning og pakker mens du er ude kan du hurtigt befinde dig i en situation hvor du ikke har mulighed for at flytte dig og komme ind til land.  

På en tur i Grønland, hvor vi roede over til Tvillingebræen, i bunden af Qareralik fjorden for at se den kælve, skiftede vinden retning og mens vi spiste frokost blev vi simpelthen lukket helt inde af isen. Vi prøvede et par gange at ro nogle stykker ud for at rekognoscere efter en mulig ruten gennem isskosserne, men isen var pakket helt til og det var ikke muligt at komme igennem. Om eftermiddagen skiftede vindretningen igen, og i løbet af ganske kort tid var der helt fri passage, og vi kunne uden problemer forlade området.


Foto Henrik Felding. På billedet Margit og Oluf Mouritzen samt Michael Schuh. I baggrunden ses Tvillingebræen og isen der pakker og lukker os inde i bugten.

 

I de mere hjemlige farvende i Lillebælt er der 2 steder jeg plejer at sætte i når jeg vil ud og ro, og der ligger is i vandet.

Der går rygter om at havnen i Skærbæk på nordsiden af Kolding Fjord (næsten) altid er isfri fordi der ledes opvarmet overskudsvand ud i fjorden fra Skærbækværket. Om det er rigtig eller ikke skal jeg ikke kunne sige, men ofte synes vandet lidt varmere derude - både sommer og vinter.


Foto Henrik Felding. Vi ror ud gennem iskosserne der er begyndt at løsne op og give plads efter at vinden drejede.

 

Det meste af året er der vesten vind ud gennem Kolding Fjord dvs. at evt. is vil blive skubbet ud af fjorden. Dog er østenvind en jævnlig besøgende om vinteren og netop østenvind der har de lave temperaturer med, er med til at give de dejligt kolde vintre hvor vi kan opleve masser af is. Er der østenvind er det klogest at starte turen med at ro mod øst eller sydøst så bliver man ikke lukket inde i Kolding Fjord og har flere steder man kan gå i land på enten alt efter hvordan vind og strøm får isen til at pakke sammen. 

Nedenstående foto er fra Skærbæk Havn en kold vinterdag hvor Morten måtte sætte sin kajak i vandet og så vrikke den fra side til side mens han skiftevis tog rotag for at presse stævnen ind i isen og skiftevishakkede med sin pagaj ned i den relativt tynde is for at skabe plads til kajakken. Metoden er dog ikke specielt sund for materiellet, og her vil en plastikkajak være at foretrække.

Foto Michael Schuh. På billedet Morten Lunde i -14 grader i Skærbæk Havn.

 

Kurt og Jeg kunne efterfølgende ro ud gennem den passage som Morten havde lavet og da vi først kom længere ud i fjorden var der flere muligheder for at manøvrere. Isen skulle dog ikke have været tykkere for at vi havde været nødt til at aflyse, eller prøve at finde et andet isætningssted. Flere steder i fjorden lå der store isflager som vi måtte ro uden om. 

En ting det er meget vigtigt at være opmærksom på er at kajakken meget let bliver ustabil når du ror ind i en isflage. Kajakkens stævn vil arbejde sig op på isflagen og hvis ikke isen brydes af dette risikerer du en kæntring da kajakken jo ligger med sin køl oppe på isen og derved bliver ustabil. Så vær klar til at lave et støttetag og ro din kajak tilbage i vandet.

Hardcore is/vinterroningsfolk har en isøkse med som de har liggende på dækket foran sig. I samme øjeblik de får stævnen til at glide op på isen, griber de isøksen og hugger den i isen hvorefter de trækker sig helt op på isflagen. Dette kræver lidt øvelse og erfaring og må siges ikke lige at være det første du skal overveje at gøre når du skal ud og ro i isfyldt farvand.


Foto Henrik Felding. På billedet Morten Nilsson der roer sin kajak op en isflage i Qareralik fjorden.

 

Jeg mødte engang en gut der havde forlænget skaftet på sin lægtehamme og sat en rem i enden af skaftet. Den brugte han nu som “isøkse”. Jeg så den dog ikke anvendt, men han fastholdt at den virkede helt efter hensigten.

Et andet godt sted at sætte i om vinteren er pynten ved Stenderup Hage. Herfra kan du få et rigtigt godt overblik over hvad vinden og strømmen gør ved isen og træffe dine beslutninger og forholdsregler ud fra dette. 

Nordpå snævrer Lillebælt ind mens den sydpå åbner op. Dette giver dig rigtig gode muligheder for at lave en tur i farvandet selv om der er meget is.

Nedenstående foto er fra en tur hvor vi prøvede at sætte i ved Stenderup Hage. Dog var der så meget is at vi måtte opgive. Grødisen var som halv størknet cement og isflagerne 

der kom drivende fra syd var 4-5 cm tykke. Sigtbarheden var også nedsat. Normal ville man let kunne se Fønsskov ovre på den anden side. Det var et utjenligt forsøg som skulle prøves. Vi pakkede sammen og kørte hjem og drak kaffe i stedet for.


Foto Morten Schmidt. På billedet Michael Schuh i tyk grødis ud for Stenderup Hage.

 

Vinterroning er fantastisk, og jeg håber at vi med denne lille artikel har vakt din nysgerrighed og lyst til at tage ud og nyde kajakroningen i den lidt koldere tid også. 

Rigtig god fornøjelse.

 

Michael Schuh